Hos keramikcaféen kan du slippe kreativiteten løs og male på forskellige stykker keramik. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, har vi alt, hvad du skal bruge for at skabe din egen unikke keramik.
Sæt dig tilbage i vores kunstneriske café og nyd en kop kaffe eller italiensk sodavand mens du maler.
Du kan finde inspiration på vores instagram eller finde ideer på Pinterest, hvor du kan se et hav af smukke designs.

Stort udvalg af keramik til enhver smag
Hos os finder du over 250 forskellige slags keramik at vælge imellem, når du vil male dit eget unikke design.
Vores sortiment skifter løbende, og derfor har vi ikke en fast oversigt over vores keramik og priser.
Priserne starter fra 100 kr. og går op til 699 kr., hvor omkring 70 procent af vores udvalg ligger mellem 199 kr. og 299 kr.
Kæmpe udvalg af farver
Vi har over 80 forskellige farver maling fra det anerkendte mærke Fun Strokes fra GARE, herunder specialmaling med sten, der skaber en spændende og levende effekt i dit design.
